
PSYKOTERAPEUT | JOHNNY JØRGENSEN
Velkommen
Der findes et sted indeni os, hvor stilheden bor.
Et sted uden støj – hvor nervesystemet falder til ro, og vi igen kan mærke, hvem vi i virkeligheden er.
Det er dette sted, vi søger i terapirummet.
Jeg arbejder ud fra en holistisk og intuitiv tilgang med fokus på hele mennesket – både det indre landskab og vores relationer til verden omkring os. I de terapeutiske møder er der plads til at være med det, som er.
For selvom vi længes efter at være os selv, ønsker vi også at høre til.
Vi bøjer os, tilpasser os – klipper en hæl og hakker en tå – for at passe ind og blive elsket.
I terapien kan vi sammen begynde at undersøge disse mønstre med blidhed og nysgerrighed – og finde vej tilbage til os selv.
Foto: Martin Mydtskov